Argentina er Brokiks første marked uden for Europa, og landets lejelovgivning er usædvanligt dereguleret sammenlignet med andre lande. Decreto de Necesidad y Urgencia (DNU) 70/2023 ophævede direkte den lejerbeskyttende Ley de Alquileres 27.551 (art. 249 DNU), og i juli 2024 konsoliderede Ley Bases (ley 27.742) denne deregulering på niveau med almindelig lov — det er ikke længere blot en nøddekret, som en domstol let kunne underkende. Boliglejemål indgået fra den 29. december 2023 er reguleret af Código Civil y Comercial (CCyC), art. 1187–1226, i den affattelse, der følger af DNU'en; kontrakter indgået før da fortsætter under den ordning, der gjaldt på underskriftstidspunktet.
Skriftlig form er obligatorisk for enhver ejendomslejekontrakt (art. 1188 CCyC), men næsten alt andet er overladt til parterne: Kontraktens løbetid aftales frit, og hvis parterne ikke fastsætter en, formodes et boliglejemål at løbe i to år (art. 1198) — et klart brud med den gamle lovs obligatoriske mindstetid på tre år, som DNU'en fjernede helt. Brokiks argentinske skabelon er bygget netop til denne frihed: Den lader udlejer og lejer selv fastsætte løbetid, valuta og reguleringsgrundlag i stedet for at påtvinge en ensartet klausul, som argentinsk ret ikke længere kræver.
Depositummet (depósito en garantía) har ikke haft nogen lovbestemt grænse siden DNU-reformen — en reel ændring fra den ophævede Ley 27.551, som begrænsede det til én måneds husleje. I praksis beder udlejere typisk om en til to måneders husleje, og beløbet og valutaen aftales frit mellem parterne; depositummet kan lige så let angives i pesos som i amerikanske dollar.
Fordi DNU'en også fjernede den gamle lovs faste tilbagebetalingsmekanisme, skal kontrakten selv fastsætte, hvordan og hvornår depositummet tilbagebetales, herunder om dets værdi opdateres i takt med den endelige husleje. Brokiks skabelon behandler dette som en klausul, der skal konfigureres, snarere end noget der kan antages, og kombinerer den med en overdragelsesprotokol (acta de entrega), så ethvert fradrag i depositummet har et dokumenteret, dateret udgangspunkt at henvise til.
I henhold til art. 1221 CCyC, som ændret ved DNU'en, kan en lejer forlade et argentinsk lejemål når som helst, uanset årsag, blot ved at give skriftligt varsel og betale en enkelt fast erstatning: 10 % af de resterende lejeydelser mellem varslingsdatoen og kontraktens aftalte slutdato. Der er ingen minimumsperiode, lejeren først skal udstå — den gamle lovs seks-måneders tærskel, før denne ret trådte i kraft, er væk. Fordi denne erstatning findes til lejerens fordel, kan parterne i kontrakten aftale at reducere den yderligere til fordel for lejeren, men aldrig at forhøje den.
Udlejerens position er spejlbilledet: Der findes slet ingen ret for udlejer til at opsige uden grund. En udlejer kan kun bringe lejemålet til ophør før tid ved lejerens egen misligholdelse — manglende betaling af husleje, misbrug af ejendommen eller brud på en anden kontraktlig forpligtelse (art. 1219 CCyC). Når den aftalte periode blot udløber, ophører lejemålet af sig selv; alt andet kræver bevis for lejerens skyld.
Argentinsk ret gør ikke en skriftlig overdragelsesprotokol (acta de entrega, undertiden kaldet inventario) til en formel betingelse for et gyldigt lejemål, men Código Civil y Comercial støtter sig indirekte på den: Lejeren skal holde ejendommen i den stand, den blev modtaget (art. 1206), og aflevere den i samme stand, bortset fra almindeligt slid (art. 1207 og 1210). Uden en underskrevet registrering af ejendommens stand ved indflytning findes der intet pålideligt sammenligningsgrundlag ved udflytning — og det er netop, hvad de fleste depositumtvister i Argentina drejer sig om.
Brokik behandler acta de entrega som standardpraksis for ethvert argentinsk lejemål, selvom det ikke er et lovkrav: Stand, inventar og målerstande registreres én gang, når lejeren flytter ind, og igen når vedkommende flytter ud. Det er den enkleste måde for en udlejer at gøre et depositumfradrag holdbart — og lige så ofte den enkleste måde for en lejer at få depositummet tilbage i fuldt omfang.
Ud over reglerne om depositum og opsigelse holder den argentinske ordning et lavt reguleringsmæssigt aftryk efter europæiske standarder. Der er intet krav om at registrere lejemålet hos AFIP under den gamle RELI-registreringsordning — denne pligt blev afskaffet for kontrakter indgået fra den 29. december 2023 (RG AFIP 5545/2024); registrering er fortsat kun tilgængelig som et valgfrit trin knyttet til visse skattefordele. Der er heller intet føderalt krav om et energimærke ved udlejning af en bolig: Argentina driver en frivillig national mærkningsordning, og de få provinser, der gør et energimærke obligatorisk (for eksempel Santa Fe), anvender kun dette krav ved ejendomssalg og notarielle ejerskifter, aldrig ved udlejning.
Identifikation af parterne følger den lokale standard frem for en europæisk: Enkeltpersoner identificeres ved deres DNI, og virksomheder ved deres CUIT. Brokiks argentinske skabelon afspejler begge realiteter — intet tvunget felt til energiattest i kontrakten og identitetsfelter, der svarer til, hvad en argentinsk udlejer eller lejer faktisk har.
Nej. Decreto de Necesidad y Urgencia (DNU) 70/2023 ophævede den direkte (art. 249), og Ley Bases fra 2024 (ley 27.742) konsoliderede denne ophævelse på niveau med almindelig lov. Ethvert boliglejemål indgået fra den 29. december 2023 er reguleret af Código Civil y Comercial som ændret ved DNU'en, ikke af den gamle lov.
Nej. Siden DNU-reformen er der ingen lovbestemt grænse for depositummet — det gamle lovs loft på én måneds husleje gælder ikke længere. Markedspraksis ligger på en til to måneders husleje, og beløbet og valutaen aftales frit mellem udlejer og lejer.
Nej. En udlejer kan kun bringe lejemålet til ophør før tid ved lejerens egen misligholdelse — manglende betaling, misbrug af ejendommen eller brud på en anden forpligtelse (art. 1219 CCyC). Der findes ingen ret for udlejer til at opsige uden grund; ophør uden skyld må afvente, at den aftalte periode udløber.
Nej, ikke på føderalt niveau. Argentina driver en frivillig national energimærkningsordning, og de få provinser, der gør et mærke obligatorisk (som Santa Fe), anvender det kun ved ejendomssalg og notarielle ejerskifter — aldrig ved udlejning af en bolig.
Hvad end parterne aftaler — argentinsk ret pålægger ingen begrænsning på lejemålets valuta. Pesos (ARS), amerikanske dollar eller UVA (en inflationsindekseret enhed) er alle almindelige valg, og kontrakten bør udtrykkeligt angive den valgte valuta.
Two years, by default (art. 1198 CCyC) — the DNU removed the old law's mandatory three-year minimum entirely, so the parties are free to agree any term they want; two years only applies as a fallback when the contract is silent.
Individuals are identified by their DNI, and businesses by their CUIT — Argentina's local tax and identity system, not the Spanish NIF or any European equivalent. Brokik's Argentine template collects the identifier that actually matches the type of party signing.